Aqueous Solution - work in progress

Min undersøgelse af den vandopløselige harpiks fortsætter. Billedet til venstre viser den syntetiske harpiks under opløsning i vand. Når materialet er i flydende tilstand er det muligt at anvende det i forskellige konserveringsbehandlinger, som for eksempel fiksering af løst farvelag eller som imprægneringsmateriale. Indtil videre har denne syntetiske harpiks vist nogle gode fysiske egenskaber, der i høj grad kan bidrage til at sikre skånsomme og tilfredsstillende konserverings-behandlinger. Billedet til højre er taget mens jeg var i gang med at undersøge diverse prøver med ultraviolet lys for at registrere deres fluorescens.
Aqueous Solution

I disse dage, arbejder jeg på en undersøgelse af en syntetisk vandopløselig harpiks, der kan anvendes i konservering af malerier. Denne undersøgelse, med titel ”Aqueous Solution in painting conservation”, foregår på konserveringsværkstedet ved Statens Værksteder for Kunst i København.
P.t. er jeg i gang med at forberede materialer og diverse malerier, som jeg skal bruge for at udføre en række tests. Resultaterne af undersøgelsen vil blive publiceret i form af en artikel på det elektroniske tidsskrift e-conservationline.com forhåbentlig i slutningen af dette år.
Et firben som logo

”I antikken var firbenet ophøjet til et helligt dyr blandt krybdyrene. På grund af dets evne til at forblive ubevægelig i solens stråler, havde firbenet sikkert imponeret de gamle grækere. Man ser et firben i mange skildringer af Apollo Sauroctono (firbendræber) og i romersk kunst kan det være forbundet med gudinden Salus (Igea). Hertil kommer, at et firben er symbol på udødelighed, hvorfor det er afbildet på visse gravmonumenter i den klassiske periode, som repræsentant for lyset og evigheden.
I andre kunstneriske sammenhænge, kan tilstedeværelsen af et firben tolkes som tegn på opstandelse. Denne symbolske inkarnation af tilbagevenden til livet skyldes formentlig at firben, blandt andet, har den ekstraordinære evne til at gendanne sin hale.” *
Konservering og restaurering er et tiltag, der hovedsagligt går ud på at netop gendanne eller bringe et forringet eller ødelagt kunstværk tilbage til sin oprindelige helhed.
Jeg synes ikke, jeg kunne finde mere passende ligheder mellem dette antikke krybdyrs symbolik og en konservators arbejde!
*(Frit oversat fra Gian Marco Vidors tekst på Certosa di Bolognas hjemmeside).
Projektstyring

I løbet af maj måned, har jeg fuldført et kursus i ”Projektstyring”.
Jeg har gennem mange år været knyttet til større og mindre konserveringsprojekter, både som projektmedarbejder og som ansvarlig for selve projekterne, men kompetencerne skal vedligeholdes og forbedres. Derfor har kurset i projektstyring været en stor inspiration. Billedet foroven, synes jeg, illustrerer udmærket hvad en projektleder primært skal være bevist om, når hun skal lede et projekt: balancen mellem ressourcer, kvalitet og tid... uden at glemme den gode ”Teamwork Spirit” og begejstringen for sit arbejde.
Vive la joie de vivre!

